Denimjakken - en moderne klassiker
De er rå, moderne, casual og klassiske på én og samme tid. Hos mbyM elsker vi denimjakker! Jakken er en evig favorit, som passer til næsten alt – og heldigvis har den fået en eksplosiv revival de seneste år.
Figursyet eller løst fit - hvad foretrækker du?
En denim- eller cowboyjakke er udført i kraftigt, blåt denimstof. Den prydes ofte af knaplukning, tydelige lommer og traditionelt set et relativt løst fit. Det giver jakken et edgy og naturligt udtryk, men den kan varieres i et utal af muligheder. Hos mbyM er vi særligt glade for den figursyede cowboyjakke, der både er rå og feminin, fordi den fremhæver figuren på bedste vis.
Tip til at style din denimjakke
Vi er ret vilde med kombinationen af denimjakker og striktrøjer. En chunky strik med en åbentstående denimjakke er et udtryk med masser af kant. Det ser super godt ud – og så kan du holde varmen indendørs i de mørke vintermåneder.
Brug en denimjakke til sommerjakke
En denimjakke er dog også en oplagt sommerjakke. Den er lun, men samtidig holder den ikke for meget på varmen. Og heldigvis passer den til alt. Et par jeans bliver kun mere cool af en gennemført denimstil. Og en sød kjole får ekstra liv af en denimjakke i stedet for en klassisk cardigan eller pæn blazer.
Spring med på bølgen!
Denimjakker er med til at trække dit look helt ned på jorden. Så hvis du er til den rå og casual stil, er det bare med at springe på denim-bølgen!